Det kan vi

WE LOVE GAMES er et lille dansk spilforlag.Vi startede virksomheden i 2021 med udgivelsen af BIOTOPIA.

 

Vores målsætning er at udgive gode spil, der har potentiale til at blive kommercielle succeser. 
Fokuset er på den gode spiloplevelse, hvilket for os er en god blanding af godt spildesign, flot grafisk design og lastability. 
Vi er på udkig efter spil i de fleste genrer. Da vi selv er brætspillere og har mange forskellige favoritter, så er vi ikke låste til specifikke projekter. Alle fire ejere skal dog være enige, når vi antager et spil. Derfor udgiver vi få titler om året, da et spil skal favne bredt for at ramme os alle. 
Vores distribution foregår gennem nordiskspil.dk, som har lager ved Holstebro. Vi sender spil til forhandlere hver eneste dag. Vi sælger ikke spil til private. 
Vores målsætning er at udgive to spil om året. Disse spil vil vi gerne præsentere på den årlige Essen-messe, hvor vi deltager som udstiller. 
WE LOVE GAMES er:
Thomas Juul Nielsen
Stefan Winther
Else Winther
Rikki Tholstrup Jørgensen
Har du en idé til et spil eller en prototype, som du gerne vil have, vi skal prøve, så skriv til tjn@wg.dk
Vil du købe vores spil eller høre om muligheder for at anmelde et spil, så skriv til sw@wg.dk
Har du andre forespørgsler om samarbejde, skriv da til rikki@wg.dk